Dette er en ofte set lidelse hos kæledyr. En korsbåndslæsion indebærer, at (som oftest) det forreste korsbånd i et knæ er helt eller delvist revet over. Dette er meget smertefuldt for patienten, der som regel er meget halt.
DIAGNOSTICERING/RØNTGENUNDERSØGELSE
Diagnosen stilles ved undersøgelse i bedøvelse/narkose ved hjælp af bl.a. røntgen.
BEHANDLING
Bud på behandlingsformer er mange, men fælles for de fleste er, at man stræber efter at lave et nyt korsbånd eller at omdanne knæets dynamik. Her på stedet har vi valgt at udføre operationen med TTA-metode grundet mange fordele. TTA-operationen er beskrevet nedenfor.
TTA (Tibial Tubercle Advancement)
Dette er en metode, der på grund af sine mange fordele er vores fortrukne.
Kort fortalt, går teknikken ud på at ændre i knæets dynamik, således at det forreste korsbånd kan undværes og kun det bageste belastes.
Som hovedregel støtter de fleste patienter delvist på pågældende ben allerede dagen efter operationen, og herefter støttes der hurtigt fuldt ud.
8 uger efter operationen er patienter som regel helt eller næsten helt haltfri. Hvis der inden operationen allerede er dannet gigtforandringer i knæleddet, kan der stadig opstå halthed ved hård belastning.
Komplikationsraten for denne type operation er meget lav sammenlignet med andre teknikker!
Kontakt os og få foretaget røntgen eller anden undersøgelse af din hund/kat ved mistanke om knæskade eller andre ledproblemer.
Du skal bare ringe til os på telefon 86 43 39 33, men du kan også skrive til vores e-mail dyrehospitalet@hotmail.com, hvis det passer dig bedre, og din henvendelse ikke er akut.